Scorer på skyen
ASKESKYEN har haft en vulkansk eksplosiv virkning – på den fede måde – i den danske turistbranche. Bil-udlejere, hotelejer og andre har svært ved at tørre de glædestrålende smil af i disse dage.
DAGLIGT gyser vi over beretninger om desperate mennesker, der lægger 17.000 kr. til en taxa, eller om hotelværelser, hvis priser skyder i vejret som islandske gejsere.
Forestillinger om, at der er et loft for den slags, er helt til grin. Om ikke andet, så får skruen et drej på diverse ekstra gebyrer.
BARE VRID fortvivlede og strandede rejsende for deres sidste penge, har åbenbart været holdningen.
DET MÅ været et blakket billede, folk vender hjem med, af den berømte danske gæstfrihed. Den eneste hjælp eller gratis imødekommenhed, der har floreret, er handlekraftige, private mennesker, der har samlet andre nødstedte i fælles busser, eller som via de nye sociale medier, Twitter og Facebook, har kunnet hjælpe venner og bekendte på tværs af landegrænser og griske brancher.
TURISTBRANCHEN, der ofte klynker over, at staten ikke ofrer nok på fremstød og reklame for Danmark, har været helt tavs i denne omgang. Og helt passiv, når det gælder om at træde et par skridt ud af kradse penge ind-rollen og i stedet vise lidt samfundssind og f.eks. ’parre’ nødstedte, der står med ens problemer.
MENS kapitalismen er en herlig fætter hos dem, der scorer kassen, trygler taberne straks om en mere solidarisk indgang. Dansk Industri kræver en hjælpepakke til flybranchen, og det er lige før, vi skal få tårer i øjnene, når vi hører, at nationalklenodiet SAS igen lider gevaldigt.
Flere analytikere dog kunne dog i går dæmpe landesorgen i Børsen: SAS skal nok overleve. Og de mindre selskaber kommer måske til at skrue lidt ned for flyparken. Men de overlever.
EU har allerede mere eller mindre lovet at skyde penge i flyselskaberne, og f.eks. de konservative herhjemme er også straks klar til at åbne for pengekassen. Hjælpen er i modsætning til profitten en fælles sag.
DAGLIGT gyser vi over beretninger om desperate mennesker, der lægger 17.000 kr. til en taxa, eller om hotelværelser, hvis priser skyder i vejret som islandske gejsere.
Forestillinger om, at der er et loft for den slags, er helt til grin. Om ikke andet, så får skruen et drej på diverse ekstra gebyrer.
BARE VRID fortvivlede og strandede rejsende for deres sidste penge, har åbenbart været holdningen.
DET MÅ været et blakket billede, folk vender hjem med, af den berømte danske gæstfrihed. Den eneste hjælp eller gratis imødekommenhed, der har floreret, er handlekraftige, private mennesker, der har samlet andre nødstedte i fælles busser, eller som via de nye sociale medier, Twitter og Facebook, har kunnet hjælpe venner og bekendte på tværs af landegrænser og griske brancher.
TURISTBRANCHEN, der ofte klynker over, at staten ikke ofrer nok på fremstød og reklame for Danmark, har været helt tavs i denne omgang. Og helt passiv, når det gælder om at træde et par skridt ud af kradse penge ind-rollen og i stedet vise lidt samfundssind og f.eks. ’parre’ nødstedte, der står med ens problemer.
MENS kapitalismen er en herlig fætter hos dem, der scorer kassen, trygler taberne straks om en mere solidarisk indgang. Dansk Industri kræver en hjælpepakke til flybranchen, og det er lige før, vi skal få tårer i øjnene, når vi hører, at nationalklenodiet SAS igen lider gevaldigt.
Flere analytikere dog kunne dog i går dæmpe landesorgen i Børsen: SAS skal nok overleve. Og de mindre selskaber kommer måske til at skrue lidt ned for flyparken. Men de overlever.
EU har allerede mere eller mindre lovet at skyde penge i flyselskaberne, og f.eks. de konservative herhjemme er også straks klar til at åbne for pengekassen. Hjælpen er i modsætning til profitten en fælles sag.
Kilde: http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article1332591.ece#ixzz0lc4f5BNo
Tja - man ved sgu snart ikke, om man skal grine eller græde over de politiske paradokser, men om ikke andet må man sige, at Anders Fogh Rasmussen med sin arrogante regeringsstil virkelig har indoktrineret den danske befolkning til at finde sig i lidt af hvert.
SvarSletI hans regeringsgrundlag udtalte han jo, at de svage lå ham meget på sinde, men hvad befolkningen ikke forstod ved den bemærkning var, at han med "de svage" mente de store -og multinationale virksomheder, som midlertidig ikke opnåede den profit, som aktionærerne kunne glæde sig over! De skal naturligvis have hjælp fra statskassen, så aktionærerne igen kan få det store smil på, men samme hensyn og omsorgsfuldhed gælder naturligvis ikke for nødstedte kommuner, som bare kan skære ind til benet, eller komme på statslig administration.
Vi må sige, at danskerne efterhånden har udviklet en utrolig forståelse for de feterede markedsmekanismer, i modsætning til erkendelsen og forståelsen af f.eks. fattigdomsbegrebet og den efterhånden selvlysende ulighed i samfundet.
Anders F.Rasmussens "Minimalstat" er sandelig ikke skrevet forgæves - heller ikke uden kritik på vejen - men i virkeligheden er det et paradeeksempel på, hvorledes præsentationen af et sygt politisk koncept for vælgerne betyder mere end end indholdet - eller?