Scorer på skyen
ASKESKYEN har haft en vulkansk eksplosiv virkning – på den fede måde – i den danske turistbranche. Bil-udlejere, hotelejer og andre har svært ved at tørre de glædestrålende smil af i disse dage.
DAGLIGT gyser vi over beretninger om desperate mennesker, der lægger 17.000 kr. til en taxa, eller om hotelværelser, hvis priser skyder i vejret som islandske gejsere.
Forestillinger om, at der er et loft for den slags, er helt til grin. Om ikke andet, så får skruen et drej på diverse ekstra gebyrer.
BARE VRID fortvivlede og strandede rejsende for deres sidste penge, har åbenbart været holdningen.
DET MÅ været et blakket billede, folk vender hjem med, af den berømte danske gæstfrihed. Den eneste hjælp eller gratis imødekommenhed, der har floreret, er handlekraftige, private mennesker, der har samlet andre nødstedte i fælles busser, eller som via de nye sociale medier, Twitter og Facebook, har kunnet hjælpe venner og bekendte på tværs af landegrænser og griske brancher.
TURISTBRANCHEN, der ofte klynker over, at staten ikke ofrer nok på fremstød og reklame for Danmark, har været helt tavs i denne omgang. Og helt passiv, når det gælder om at træde et par skridt ud af kradse penge ind-rollen og i stedet vise lidt samfundssind og f.eks. ’parre’ nødstedte, der står med ens problemer.
MENS kapitalismen er en herlig fætter hos dem, der scorer kassen, trygler taberne straks om en mere solidarisk indgang. Dansk Industri kræver en hjælpepakke til flybranchen, og det er lige før, vi skal få tårer i øjnene, når vi hører, at nationalklenodiet SAS igen lider gevaldigt.
Flere analytikere dog kunne dog i går dæmpe landesorgen i Børsen: SAS skal nok overleve. Og de mindre selskaber kommer måske til at skrue lidt ned for flyparken. Men de overlever.
EU har allerede mere eller mindre lovet at skyde penge i flyselskaberne, og f.eks. de konservative herhjemme er også straks klar til at åbne for pengekassen. Hjælpen er i modsætning til profitten en fælles sag.
DAGLIGT gyser vi over beretninger om desperate mennesker, der lægger 17.000 kr. til en taxa, eller om hotelværelser, hvis priser skyder i vejret som islandske gejsere.
Forestillinger om, at der er et loft for den slags, er helt til grin. Om ikke andet, så får skruen et drej på diverse ekstra gebyrer.
BARE VRID fortvivlede og strandede rejsende for deres sidste penge, har åbenbart været holdningen.
DET MÅ været et blakket billede, folk vender hjem med, af den berømte danske gæstfrihed. Den eneste hjælp eller gratis imødekommenhed, der har floreret, er handlekraftige, private mennesker, der har samlet andre nødstedte i fælles busser, eller som via de nye sociale medier, Twitter og Facebook, har kunnet hjælpe venner og bekendte på tværs af landegrænser og griske brancher.
TURISTBRANCHEN, der ofte klynker over, at staten ikke ofrer nok på fremstød og reklame for Danmark, har været helt tavs i denne omgang. Og helt passiv, når det gælder om at træde et par skridt ud af kradse penge ind-rollen og i stedet vise lidt samfundssind og f.eks. ’parre’ nødstedte, der står med ens problemer.
MENS kapitalismen er en herlig fætter hos dem, der scorer kassen, trygler taberne straks om en mere solidarisk indgang. Dansk Industri kræver en hjælpepakke til flybranchen, og det er lige før, vi skal få tårer i øjnene, når vi hører, at nationalklenodiet SAS igen lider gevaldigt.
Flere analytikere dog kunne dog i går dæmpe landesorgen i Børsen: SAS skal nok overleve. Og de mindre selskaber kommer måske til at skrue lidt ned for flyparken. Men de overlever.
EU har allerede mere eller mindre lovet at skyde penge i flyselskaberne, og f.eks. de konservative herhjemme er også straks klar til at åbne for pengekassen. Hjælpen er i modsætning til profitten en fælles sag.
Kilde: http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article1332591.ece#ixzz0lc4f5BNo
